Martha er en garnforretning med et meget stort og omfattende udvalg. Siden vi åbnede i 1986, har vi oparbejdet en stor faglig ekspertise. I Martha er vi et team af veluddannede ekspedienter, som kan hjælpe med at finde lige netop den garntype og kvalitet, som du måtte ønske. Vi forsøger til stadighed at udøve en service, der gør, at alle, også en lidt uøvet, kan få den hjælp, som skal til for at opnå det, som giver et godt resultat.
Årligt fremstiller vi ca. 15-20 modeller. Vi giver dig til stadighed mulighed for, at du kan se og evt. prøve egne designede modeller. De findes i et utal af forskellige garntyper.
Vi bestræber os på at have alt indenfor strikkegarner og tilbehør. Derfor kan du så at sige finde produkter fra alle toneangivende firmaer indenfor strikkebranchen. Vi har altid et meget stort og velassorteret udvalg at fremvise, og vores primære mål er, at netop du opnår et godt og designrigtigt resultat!